chokoladekugler rullet i sesamfrø kakao og lakridspulver

Chokoladekugler som booster din skønhed | Dadelkugler

Endnu en sød opskrift, men stadig en sund og nærende variant (det kan du heldigvis ikke smage). Opskriften er udviklet til Holistiskhud.dk, hvor du kan finde mange spændende indlæg omkring hudproblemer.

Du kan roligt spise et par stykker af disse kugler dagligt. De indeholder nemlig både mineraler som zink, selen og fedtstoffet omega-3.

Omega-3 har faktisk været med til at slukke min ildebrand (rødmen/irritation) i huden, så det er et meget vigtigt fedtstof. Det har også mange andre fordele, som at mine hormoner har brug for sundt fedt, og her er sesamfrø og hampefrø et super godt valg.

Du kan læse et mere uddybende skriv om disse sunde chokoladekugler HER!

Opskriften giver 20 kugler

  • 1 dl mandler
  • 1 dl hampefrø
  • 10 friske dadler (Eller mindre. Kan også undlades og erstattes af 1 spsk. honning, men så bliver de lettere tørre)
  • 1 spsk. sesamfrø
  • 1 spsk. kokosolie
  • 2 spsk. rå kakaopulver
  • Et nip havsalt
  • Evt. 1-2 spsk. plantemælk/vand (hvis din minihakker ikke kan blende ordenligt)
  • Rålakridspulver/rå kakao/sesamfrø til at trille kuglerne i

Tip: For at sundhedsværdien er i top, vil jeg anbefale dig at vælge økologiske råvarer

Sådan gør du

  • Hæld kogende vand over dadlerne, og lad dem stå i 10 min. Er der sten i dadlerne, skal de fjernes.
  • Kom hampefrø, mandler og sesamfrø i en minihakker/foodprocessor, og lad den køre i 5 min. Hold evt. pauser undervejs, så den ikke brænder sammen. 😉
  • Kom derefter kokosolie, salt og kakaopulver i.
  • Hæld vandet fra dadlerne, og kom det i minihakkeren/foodprocessoren, og blend igen.
  • Jeg samlede massen med hænderne og trillede kuglerne i enten sesamfrø, lakridspulver eller kakaopulver.
  • Lad dem stå på køl en lille halv time, og nyd dem med ekstra god samvittighed.

Kærligst Tina