Kryddersmør og blok med økologisk smør

Økologisk kryddersmør 🧄🧈

Kryddersmør

Herhjemme får vi ofte dampede grøntsager og kartofler/søde kartofler i ovnen, og forleden syntes jeg, det skulle toppes med kryddersmør. De færdige, man kan købe, er jeg ikke fan af, da de ofte er blandingsprodukter, som jeg gerne vil undgå. 

Jeg smuttede derfor i køkkenet og lavede min egen kryddersmør, som blev super god. Du kan variere krydderurterne, som du synes. Jeg brugte frisk persille, lidt frisk basilikum, frisk oregano og hvidløg, da det var, hvad vi havde.

Du skal bruge:

  • 200 g økologisk kærnet smør (Jeg bruger Naturmælks i den blå pakke)
  • En håndfuld persille 
  • En lille håndfuld basilikum
  • En lille håndfuld oregano 
  • 1-2 fed hvidløg, presset

Tag evt. smør ud af køleskabet 15 min., inden du skal blande den sammen. 

Jeg brugte blot en gaffel og fik mikset det godt sammen. MUMS!

Velbekomme!

Måske du også er interesseret i “nemme grøntsagsboller"?  


Kærligst Tina